Rejs

R E J S  U D :: R E J S  H J E M

Det fulde overblik

HVAD ER INKLUDERET?

Dagsture
Undervejs har vi 3 guidede ture, en til Ravne Tunellerne, en til Hellig Geometri og en til pyramidekomplekset. Vi kører sammen dertil, bevæger os i rundt et naturligt tempo, går på opdagelser og mærker energien sammen. Der vil være guidede meditationer on site.

Mad
Et essentielt samlingpunkt. Der er 3 daglige måltider, som er tilberedt af vores kok. Der er fokus på at alle måltider er lige så nærende som de er magiske. Der vil desuden være rigeligt med frugt, snacks, te og vand i løbet af dagene.

Workshops & guidede praksisser
Hver morgen guider vi en fælles meditation, yoga eller andet, der kunne være behov for, så vi tuner i med os selv og gruppen.

Hver dag holder vi rum for, at vi sammen kan udfolde os kreativt og undersøge os selv i mødet med verden på en legende og fri måde. Vores hold af facilitatorer er professionelle — men de er med til at skabe, fordi de står i sig selv som menneske.

Bål
Hver aften skaber vi et rum omkring bålet, der har en dyb resonans i vores væsen. Her kan vi dele vores oplevelser, synge, og hvile sammen.

Kørsel
Der er afhentning i lufthavnen, vi kører samlet på vores dagsture, og vi bringer alle deltagere tilbage til lufthavnen.

Din sjælsfamilie
Når du vælger den her rejse, vil du møde mennesker, der er tiltrukket af det samme som dig. Der bliver knyttet bånd, der bærer langt ud over de syv dage.

HVAD ER IKKE INKLUDERET?

Flyrejse

Det er ganske normalt, at flyrejsen ikke er inkluderet i et retreat – det giver også en frihed til at arrangere sin rejse. Vi har tilrettelagt vores datoer efter de billigeste og hurtigste flyruter, der udbydes af Norwegian. Flyveturen tager kun 2 timer fra København og koster et sted mellem 1.500 - 2.000 kr. tur-retur.

Overnatning
Denne løsning, hvor du booker din overnatning seperat, er i sidste ende for at give dig en besparelse. Vi opfordrer på det kraftigste, at du booker overnatning ved Starry Night, hvor 2 personer deler et glampingtelt med lækre senge og egne toilet- og badefaciliteter.

Psykologisk bistand
Et delikat – men vigtigt – punkt. Vi forventer, at du er psykisk robust.

Selvfølgeligt vil dit ego beklage sig, når du står over for det ukendte, som en Sjælsrejse er, men det er helt normalt, så længe man kan rumme det.

Det er samtidigt okay at have op- og nedture, og vi forstår, at det kan føles tumultarisk at være i live pt., hvor vi som mennesker skal navigere så meget på samme tid.

Det er vigtigt, at du er i stand til at holde dig selv, tage ansvar for dig selv og være der for dig selv. Vi kommer til at give plads og holde rummet, men vi kan ikke erstatte terapeutisk arbejde.

Du vil nå den dybde, du er parat til.

3 vigtige punkter

Afgang, afhentning, etc.

Vi henviser til afgange med Norwegian fra København. Du er selv ansvarlig for at booke din flyrejse, da dette ikke er en pakkerejse.

Du bliver hentet i lufthavnen i Sarajevo og kørt til vores samlingssted.

Planlægning sker hovedsagligt gennem mail, og vi er til rådighed telefonisk. Vi arbejder på en facebookgruppe el.lign.

Retningslinjer

Du er fri til at deltage, som du har lyst. Vi opfordrer til at lytte til egne behov og tage ansvar derefter.

Det er altid tilladt at spørge ind, hvis noget synes uforståeligt – i så fald er du sikkert ikke den eneste.

Retreatet er tænkt som en rejse uden alkohol og andre rusmidler.

Bestilling og afbestilling

Du bestiller dit retreat ved at skrive til os på Connect. Du har som altid 14 dages fortrydelsesret.

Du bestiller selv din flyrejse, og vi kan guide dig i køb af flybillet (t/r), så vi kan rejse sammen.

Du bestiller selv overnatningen, da det ikke er en pakkerejse.

connect

Telefon

Kim: +45 60 987 654
Mads: +45 22 39 85 81

Mail

Vi står altid til rådighed for din nysgerrighed